Priser 

Alle priser er anført excl. 25% moms, hvor andet ikke er nævnt. Forsendelsesomkostninger er svarende til PostDanmarks takster. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og leveringssvigt. Varer kan bestilles hos AV Distribution A/S via telefon, fax eller email. 

Levering/Forsendelse 

Ved køb af produkter hos AV Distribution A/S er nærværende salgs- & leveringsbetingelser gældende. Angivne priser er altid ab lager og excl. forsendelsesomkostninger. AV Distribution A/S kan ikke drages til ansvar over for køber i tilfælde af forsinket levering. Det skal bemærkes, at det kan forekomme, at komponenter fra AV Distribution A/S’ leverandører er forsinkede. En angivet leveringstid er derfor altid en cirka leveringstid. Forsendelse sker med Postens Erhvervspakker, Postens Kontraktkørsel eller iflg. aftale. Forsendelser forsikres til de når frem til køber. 

Betalingsbetingelser 

Medmindre kreditaftale er indgået sker betaling kontant/ved forudbetaling/online Dankortbetaling. Ved online Visa-/Dankortbetaling opkræves PBS-gebyret direkte på fakturaen med kr. 5,- uafhængig af beløbets størrelse. Ved for sen betaling er AV Distribution A/S berettiget til at debitere rente 2% pr påbegyndt måned fra forfaldsdato til betaling sker. 

Ejendomsforbehold 

Det leverede forbliver AV Distribution A/S’ ejendom, indtil fuld betaling har fundet sted. Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles AV Distribution A/S snarest muligt efter varens modtagelse og senest inden 8 dage efter det tidspunkt, hvor køberen har eller burde have opdaget manglen. AV Distribution A/S kan ikke drages til ansvar for følgeskader som påføres køberen/tredjemand ved eventuelle fejl på det leverede. Returnering og kreditering af varer sker kun efter aftale med AV Distribution A/S. Fragt og forsikring krediteres normalt ikke. 

Garanti 

AV Distribution A/S yder 2 års fuld garanti fra fakturadato på både stationære og bærbare computere, medmindre andet er nævnt på prislister / tilbud / produktspecifikationer! På løsdele yder AV Distribution A/S 1 års garanti fra fakturadato medmindre andet er anført på faktura. Ved eventuel leverandørgaranti udover 2 år ydes garantireparationen hos leverandøren og der må på en del produkter påregnes en længere reparationstid. Garantien dækker fabrikations- og materialefejl. Konstateres en fejl efter garantiens udløb kan AV Distribution A/S ikke gøres ansvarlig for dette. 

Garantien bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug. Garantien bortfalder endvidere, hvis serienummer er fjernet eller ødelagt samt, hvis varen har været tilsluttet forkert. Ved fremsendelse til reparation skal der altid forudgående være truffet aftale herom. Der skal være kopi af faktura vedlagt samt en nøjagtig fejlbeskrivelse. Tilhørende manualer og software skal altid følge produktet. Såfremt varen eller dele deraf viser sig at være mangelfuld eller fejlbehæftet, og AV Distribution A/S kan lastes herfor, er AV Distribution A/S forpligtet til inden for rimelig tid at afhjælpe manglen eller erstatte det leverede med varer af tilfredsstillende kvalitet. 

Er produktet udgået af varesortiment er AV Distribution A/S berettiget til at erstatte varen med en nyere eller anden model. AV Distribution A/S forbeholder sig ret til at sende varen til reparation hos fabrikanten. I så fald er køber nødsaget til at afvente varens returnering. Disse forhold er at betragte som afhjælpning inden for rimelig tid idet AV Distribution A/S ikke er herre over returneringstiden fra fabrikanten. Såfremt AV Distribution A/S tilbyder en sådan afhjælpning af manglen eller ombytning til et produkt med samme specifikationer, er køber ikke berettiget til at hæve købet eller til at kræve erstatning som følge af manglen. AV Distribution A/S er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af afhjælpningen eller ombytningen. Garantien er at regne fra den oprindelige købsdato, selvom en vare er blevet repareret. Såfremt en vare, der er blevet returneret som garantireparation, intet fejler forbeholder AV Distribution A/S sig ret til at debitere et rimeligt gebyr samt forsendelsesomkostninger til returnering. 

Tab af data 

AV Distribution A/S friholder sig for ansvar af enhver karakter omfattende tab af en kundes data. AV Distribution A/S opfordrer derfor altid køberen til at tage backup/kopi af samtlige data. 

Ansvarsbegrænsning 

I det omfang AV Distribution A/S er ansvarlig over for køber, er AV Distribution A/S’ ansvar begrænset til det direkte tab og omfatter således ikke følgeskader på tilsluttet udstyr og indirekte tab såsom tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger, driftstab, installationsomkostninger mv. AV Distribution A/S påtager sig intet ansvar som følge af køberens retsforhold over for tredjemand. I forbindelse med ophævelse af et køb kan køber ikke kræve højere pris end gældende dagspris på ophævelsestidspunktet. Medfølgende manualer til AV Distribution A/S’ produkter forekommer ofte på engelsk og køber kan ikke rette krav mod AV Distribution A/S om at disse skal være på dansk.

telefon ikon kontakt
AV Distribution A/S
Møllevangen 14A
7550 Sørvad • Denmark
Tlf.: +45 9613 0000
salg@avd.dk
CVR: 10003423
Bankoplysninger
ur ikon Åbningstider
Mandag - Torsdag:
08.30-16.30

Fredag:
08.00-16.00